Aktivitetscentret Lyngparken
- for fællesskabet
Lyngloppen inviterer til efterårsfest
Årets store Lyngloppefest løb af stablen sidst i oktober.
Efterårsfesten er det ene af to gratis arrangementer for Lyngparkens beboere og visiterede brugere – fester, som betales via de midler, som genbrugsbutikken Lyngloppen får ind ved salg af indleveret tøj.
Vores to huspianister, Anna og Anne Lise, sørgede for den musikalske underholdning under festen, og det kan nok være, at de 68 gæster nød både musikken og den velsmagende menu, som bestod af sort gryde med kartoffelmos, æblekage og kaffe med småkager.
Mellem hovedretten og desserten ”serverede” Lyngloppedamerne Anna og Annie, dygtigt assisteret af Nina, en flot mannequinopvisning, iført tøj fra Lyngloppens butik. Ulla fungerede som en yderst professionel konferencier, som gav tilhørerne kompetent rådgivning og en overbevisende salgssnak!
Anna skal måske til konfirmationsfest?
Nina på vej til reception på rådhuset.
Tøjet kostede i dagens anledning kun 25,00 kr. pr. del, hvilket fik gang i handlen. Dagens omsætning blev 340,00 kr. Så er vi godt i gang med opsparingen til næste fest.
Annie i flæser og festhumør.