Aktivitetscentret Lyngparken
- for fællesskabet
Valdemarsdag fejret i Lyngparken
Stegt flæsk med persillesovs og nye kartofler var på menuen den 15. juni, Valdemarsdag. Lyngparken havde sammen med andre ældrecentre i kommunen valgt at fejre flagdagen. Centerrrådet stod for arrangementet.
De 35 veloplagte gæster nød den udsøgte menu i fulde drag; især de nyopgravede kartofler var i top, skarpt efterfulgt af den gode sovs og rigelige mængder stegt flæsk. Og de udskænkede snapse blev nydt i godt fællesskab!
En stor succes, som forhåbentlig gentages næste år.